|
Mel.: "Han er ikke som de andre"...
1
Her i Odense, tæt ved åen
Hvor de danske bøge gror,
Der findes perlen i Danmarks have,
Det er her, hvor vi alle bor
Og vi er ikke som de andre,
Vi er noget for os selv
Vi er "Fasaner"– en særlig race
Superduper og helt speciel!
2
Vi kan li" at holde fester,
Vi kan li' at have det godt,
Og det er derfor vi nu os mæsker
Med lidt indkøbt af stort og småt
Og vi er ikke som de andre...
3
Her er "gamle" her er "nye",
Her er dem, der bygger til
Og dem, som plænen med motor klipper
Og så dem, der la'r stå til!
Og vi er ikke som de andre...
4
Her er piger, her er drenge
Her er store, her er små
På rulleskøjter og racerbiler
Og så én som på trommer slå!!
Og vi er ikke som de andre...
|
5
Naboskab er værd at hylde
Til en sludder bli'r der plads
Vi følger med i hinandens vaner
Nytårsaften vi gi'r den gas
Og vi er ikke som de andre...
6
Nye tag og husfacader
Der graves op og dækkes af
Det kreative får lov at blomstre
På vores vej, som vi holder af
Og den er ikke som de andre
Den er noget for sig selv
Fasanvej er noget ganske særligt
Superduper og helt speciel!
7
Lad os alle hæve glasset,
Lad os alle sige skål,
Og fortsat hygge os med hinanden
I fællesskab som et samlet mål,
Og vi er ikke som de andre,
Vi er noget for os selv
Vi er "Fasaner" en særlig race
Superduper og helt speciel!
|